Som et ud af tre tværfaglige hold, er Ap S udvalgt til at udvikle en kollektiv udstilling i form af 1:1transformationsgreb på det gamle kapel på Frederiksberg Hospital. Med fokus påmaterialegenbrug og et minimalt klimaaftryk skal vi sammen skabe en sanselighelhedsoplevelse, der introducerer innovative greb og nye tilgange i arkitekturen og tilførerstedet fornyet værdi.

Det historiske Sofiegården Kollegie på Christianshavn står overfor en omfattende renovering i de kommende år. Det er byggeteknisk vurderet at den oprindelige præfabrikerede facade fra 1969 har nået endt levetid, uden mulighed for reparation. Projektet foreslår derfor en ny præfabrikeret facade til kollegiet  bygget af biogene materialer, med en design tilgang, der sørger for mulighed for reparation og vedligehold over tid.

Ap S er tilknyttet projektet som underrådgivere for ERIK arkitekter. Gennem 2025 vil konceptet for facaden og renoveringen blive konkretiseret gennem videre arbejde og brugerinddragende workshops med kollegiets beboere.

Konkurrenceforslag til Stedet Tæller X. Forslaget blev fremhævet som et af top tre projekter som et: ’på en gang spændende og ydmyge bud på en egentlig og faglig dygtig restaurering, der ville kunne indgå overbevisende i møllens kulturmiljø’.

Huset tager imod sine gæster ved gavlen og inviterer indenfor gennem et uopvarmet ankomstrum, hvor gulvet er lavet af sten fra ruinen og muren står som den fritlagte eksisterende ruinmur. Besøgende træder gennem hoveddøren ud på et rødt plankegulv, hvorfra Møllestuen åbenbarer sig for den besøgende. Den forvandlede ruin indskriver sig i stedets historie om fornyelse, forfald og genopstandelse. Vi foreslår derfor en transformationsstrategi, der minder om, hvad der engang var, at forfine, transformere og beskytte det eksisterende uden at slette sporene af historien.

I et tværfagligt samarbejde, eksperimenteres der med havens materialer som byggematerialer og arkitekten som gartner, for at skabe et offentligt undersøgelses- og læringsrum om tværartslig forbundethed, i den lokale globale have.

Projektet arbejder udelukkende med sankede (gebrugte) byggemateriale. En langsommelig proces, der belyser det store sociale arbejde, der ligger i at skabe de relationer og den tillid, der skal til for at deles om ressourcer i den lokale, såvel som den globale, have.

Bylivskontoret er et eksperimentarium for fremtidens velfærdsløsninger, der skal opføres som en naturlig forlængelse af Det Socialt Ansvarlige Hus på Lundtoftegade - i form af en let tilbygning til den eksisterende murstensbygning fra 70’erne, der er en del af AKB Lundtoftegade.
Ambitionen med Bylivskontoret er at skabe et samlingspunkt for udviklingsprojekter fra hele København og eksemplificere en samarbejdsmetode mellem borgere og udviklere, som et civilsamfunds eksperimentarium for morgendagens fællesskaber og bæredygtige byer.

Her får borgerne mulighed for at tage del i samtalen om byens fremtid ved at deltage i arrangementer om kunstformidling, kulturskabelse, biodiversitet, klimabevidsthed, opdyrke byjord, fælles madlavning, samskabelsesbyggeprojekter som dette - generelt til arrangementer, som styrker det lokale fællesskab.

Transformation af et bevaringsværdigt kalkstenshus ved Rødvig Havn, få kilometer fra det kalkbrud huset er udvundet fra. Huset, der i dag fremstår ruinøst, skal med omsorg omdannes til cafe/eventrum og boliger. I transformationen eksperimentere vi med, hvor mange lag materialer vi kan udelade.

Så vi i første omgang kun isolere værelserne, men gør plads til at resten af huset, kan modtage samme behandling hvis man ønsker det på sigt. På samme måde sparer vi også beklædningsbrædderne væk og beklæder isoleringen med stof, men gør plads til at eventuelle loftbrædder kan indfinde sig på sigt. Dette er et hensyn til den tidslige proces i at sanke genbrugsmaterialer.

Det herskabelige hverdag er en transformation af en 42 m2 lejlighed, fra en 1,5 værelses lejlighed til en studio lejlighed. Alle vægge fjernes og lejlighedens funktioner og detaljer samles omkring en central kerne.  Dette tillader fri passage hele vejen rundt i lejligheden, både for mennesker og for lys. Der etableres 2 karmløse gulv til loft høje døre, som indgår i kernen, der giver mulighed for at dele lejligheden op i gang, soveværelse og køkkenalrum.

Køkkenet flyttes til det store rum, hvor den store blanke flade danner bagtæppe for hverdagens teater. Køkkenet er i linoliebehandlet krydsfiner og med indbyggede skabe med stål fronter  i den nyetablerede skillevæg. I det gamle køkken etableres opbevaring og seng i et indbygget møbel, samt vanity bord i linoliebehandlet krydsfiner.

I dag er Himmelbjerget et af de mest besøgte naturområder i Danmark. I fremtiden skal Himmelbjerget kunne facilitere et læringsmiljø og oplevelsesområde for både unge og gamle. Gennem en række arkitektoniske indgreb vil stedets historie, demokratiets oprindelse og naturen bliver flettet sammen og gjort tilgængeligt for alle. Dette vil ske gennem portaler, der markerer ankomster, en sti der iscenesætter opstigningen til bjerget, en ikonisk bro, der indrammer områdets særlige natur, en fleksibel pavillion for ophold, frokoster og sammenkomster. Til sidst vil et amfiteater reaktualisere den gamle talerstol på bjerget og skabe et centrum for forsamling.

De nye indgreb er specifikt tilpasset stedets eksisterende ikoniske elementer og bygger videre på deres arkitektoniske greb. Det mørke træ, der minder om skovens træstammer, indgraveringer, der fortæller historie, og klar geometri, der iscenesætter elementerne som vigtige punkter i naturen.

Solar Palace er en struktur til forsamling. Den elementbaserede pavillion fra O day festival 2023 har fået ny form og vil igen være en scene med daglige talks og varierende former for intim refugium. Find ly på indersiden, eller observer festen udefra. Et palads, ikke til det magtfulde individ, men til forsamlingens kraft.

Vandtårnet form tager udgangspunkt i det landlige, det genkendelige og det enkle. En triangulering mellem naturen, forstæderne og skærgårdens ikoniske røde træhuse. Et enkelt design af en lokalt forankret bygningsvolumen i kanten af ​​skoven, en rød dråbe, som gennem sit genkendelige formsprog markerer, at dette er huset ’hvor vandet bor’.

Traditionelt har vandtårnet fået en monumental form, symmetrisk, robust og uigennemtrængelig monumentalt design. Vi mener, at vejen til øget bevidsthed og forsigtighed omkring vores fælles ressourcer går gennem at afdramatisere monumentet og synliggøre den kritiske infrastruktur og integrere den i vores daglige bevidsthed. Derfor mener vi, at vandtårnet skal have et genkendeligt design med regionale rødder, som lokalbefolkningen kan identificere sig med og skabe et forhold til.

‍Salen til en Steinerskole, tager udgangspunkt i den særlige arkitektur og historie der knytter sig til Rudolf Steiners filosofi. Tanker om materialer, farver og former, der har ført til en unik og rig arkitektur rundt omkring i Europa. Rige facetterede rum, med varierede hjørner, og loftformer. Kvaliteter der ses overlappende med en god sal ift. akustik og hvordan forskellige funktioner og teknik mødes. ‍
‍Projektet samler derfor skolen i en høj foyer, der fanger ankomsten helt fra gaden. Herfra er der adgang direkte til salen eller videre op gennem et dynamisk trappeforløb.  Inde i salen opnås en følelse af at være indenfor i en speciel, omfavnet af huset og dens struktur.

I en have på Amager i København flytter en mormor ind i datterens hjem. Ved at udnytte en mulig udbygning på 50 kvadratmeter kunne parcelhuset i Odense byttes ud med en selvstændig bolig i forbindelse med deres villa. Projektet lægger sig til det eksisterende hus som en serie af rum, der kroger sig ud i haven. Det nye og det gamle flettes sammen og får tilføjet hjørner og nicher, der gør huset til en robust ramme for det daglige liv. Flere generationer, der kan bo sammen, gammel og ung, hverdag og fest, fællesskab samt et sted, hvor man kan trække sig tilbage.

Kirken varetager de vigtige overgange vi gennemgår i vores liv. Fra hverdag til fest, sorg til glæde. Denne dobbelthed og overgangen mellem dem, har derfor stået som vigtige begreber. Vi foreslår derfor en kirke med ét centralt samlende rum i midten, omkranset af en dyb væg. Denne væg danner overgangen mellem det indre og det ydre. To verdener af højst forskellig karakter. Gennem en serie af døre kan der åbnes og lukkes for kirkens servicerende funktioner. Rummet i midten kan derfor blive til et intimt og beskyttende trosrum, men ved begivenheder åbne sig op mod verden og byen. Den dobbelthed som man finder i husets brug, afspejles såvel i husets ydre. En abstrakt kirkelig figur med tyngde, præcis geometri samt tårne og gavle, der stræber opad. Samtidig fremstår den i slægtskab med stedet gennem sin materialitet, sammensathed og skala. Et hus, der kan være stort og lille på samme tid.

Flora Palace er en struktur til samling. Ved Odays festival opføres en pavillonen af elementer, boltet sammen som et blomster palads. Pavillonen rummer en scene til talks, workshops og forskellige former for intimt tilflugt. Det er ikke et palads til den magtfulde enkeltperson, men et palads til styrken i forsamling. Træet er samlet sammen fra tidligere års festivaller, roskilde festival og lidt indkøbt materiale, der er samlet i en repitativ  ramme behandlet med maling og skibslak, for at give det et monokromt udseende, der fremhæver de strukturelle detaljer og de florale motiver.

Aterlierboligerne er en transformation af en gammel svensk lade til midlertidige arbejdsophold midt i skoven. Den originale lades trækonstruktion efterisoleres med træfiberplader og træfiberisolering. Soklen efterisoleres med kork og pudses op med kalkmørtel. Der skabes derved en klar overgang fra basen, der udbygges til også at indeholde en base til køkkenet og de første 5 trin af trappen. Rummets store træmøbel indeholder skabe til remedier, der resterende trin op til sovereposset og agerer vindfang og overgang mellem ude og inde. I lukket tilstand giver møbelts monokrome udtryk, plads til den personlige udfoldelse. Skabets indre, overgangen og sovehems indeholder en kulør homage til de lokale historiske herregårde. De store ladedøre kan åbnes op og skabe et flydende arbejdsrum mellem inde og ude.

To skure er placeret sammen med et eksisterende bungalow hus. De står som pavilloner i haven, bygget som enkle strukturer af lærketræ. En facade af dobbeltdøre giver mulighed for at åbne skurene helt. De bliver robuste rammer for forskellige funktioner og aktiviteter.

Det gamle og det nye er forenet af et ’tæppe’ af tegl, der buer langs husene og træerne. På afstand begynder det røde tag og den varme træbeklædning at smelte sammen med den gule mursten og de røde fliser på bungalowen.

I en afprøvende proces, hvor vi konstant måtte mærke, analysere og tilpasse arkitekturen til hampens præferencer, forsøgte vi at introducere en skulpturel praksis til det biobaserede materiale Hempcrete. En tør mørtel-lignende masse lavet af hampeskærver blandet med kalk, let stampet i en form ved håndkraft. Pavillonen har lighed til tidlige elementbaserede formationer og reflekterer over en primitiv og uregelmæssig logik gennem et nyt og naturligt materiale. Et langt og sænket bord muliggør en intim samling, hvor hver gæst sidder tæt på jorden på stole bygget af genbrugstræ fra støbeformene. Dækket af let tekstil akkumulerer de seks solitære søjler et køligt og poetisk rum, der kontrasterer den åbne festivalplads. Over tre dage, afholtes der workshops i pavillionen med tre grønne ideologiske tænkere med diskussioner om naturens indre og ydre processor.

Flydende sauna til off-the-grid skovresort og restaurant Stedsans In the Woods. Saunaen er bygget i svensk fyrretræ fra lokalt savværk, som en konstruktion, med kun de allermest nødvendige grundlæggende elementer, så konstruktionen selv bliver ornamental.
Saunaens bænke er spændt op imellem konstruktionen og går igennem til ydersiden, hvor den igen bliver et møbel - både til at sidde på, men også til opbevaring af brænde. Den træfyrede sauna bliver varm på 30 minutter og kan huse 10-15 gæster af gangen.
‍
Stedsans ejere Flemming og Mette har røbet, at de selv gør brug af saunaen, som en flydende dagligstue med deres børn, i de vinterperioder hvor de ikke modtager gæster.

Omdannelse af en traditionel svensk lade til et todelt program. Den ene halvdel (opvarmet), med sovefunktioner til udlejning og residency i to etager, samt opholdsrum med køkken og læseniche.

Den anden halvdel af den gamle lade, beholdes næsten intakt, men repareres og transformeres således at der kan afholdes større forsamlinger og arrangementer for lokale foreninger. I en rummelighed med stor fleksibilitet i organisering og brug. På 1. sal etableres et plateau aflukket af sejl, der giver mulighed for et intimt rum ved forsamlinger eller etablering af en scene til teaterforestillinger eller koncerter. Ladens udtryk bevares i den klassiske historiske svenske stil, men med sit eget særprægede udtryk, det tydeliggøre, at der sker noget særligt i denne lade.